A-busserne kører tit, de kører rigtig tit endda. Og det er en god service til folk der bruger de mest trafikerede strækniger. Jeg benytter selv A-bus, helt præcist 6a og 4a.
Men at pumpe så mange busser igennem den centrale del af København, og igennem Søndre Fasanvej, Nørrebrogade og Hc Ørstedsvej kan ikke være sundt for miljøet. Derfor mener jeg man bør kigge efter en anden løsning, en som København før har benyttet men som blev kasseret.
Man bør introducere sporvegne, eller på moderne sprog, en letbane til københavnerne. Der har allerede været snak om at ring 3 skal blive til en letbane, men jeg mener man bør overveje dybt seriøst om ikke det var bedre at lave a-bussernes linjer om til letbane. For målet var ifølge diverse eksperter at slippe af med busserne på ring 3 og det argument giver da mere mening på de omtale a-bus linjer. Letbanerne er miljøvenlige, de larmer ikke som de gamle sporvogne havde ry for, og de kan de fleste steder på strækningerne køre på eget areal, altså væk fra vejene. Selvfølgelig vil der være steder hvor de skal ud på vognbanen, men det har kunne lade sig gøre før, så hvorfor ikke igen?
Økonomisk er det selvfølgelig en ordentlig udskrivning, men når vi nu alligevel bruger så mange penge på en metro cityring, så bør vi også kunne forsætte med at forbedre det offentlige transport system i København. En letbane ville fjerne så mange busser fra gaderne at det ville blive en bonus for billister, pendlere og miljøet.
